N
 

Feedback

 
 
Del dine erfaringer med os.
Vi vil meget gerne høre om dine og dine pårørendes oplevelser med kliinkken, både selve undersøgelsen og forløbet før og efter. Er der noget vi gør særllig godt, eller er der noget vi kunne gøre bedre? Eller har du gode ideer til nyskabelse - alt er meget velkomment.
Brug Kontakt siden til at sende en mail. Vi svarer tilbage på alle henvendelser.
 
Stor tilfredshed med behandlingen på Neurofysiologisk Klinik Sjælland

Som personale i klinikken er vi selvfølgelig meget interesseret i hvad patienterne synes om mødet med os, derfor vil vi hvert år bede et antal patienter om at svare på et spørgeskema om deres oplevelser i mødet med klinikken. I 2017 sendte vi spørgeskemaer ud i november måned og fik svar fra 33% af de adspurgte.

Patienterne oplever at være velinformerede om den undersøgelse de skal have. De oplever at få en god skriftlig information forud for undersøgelsen og at der også bliver informeret rigtig godt i løbet af selve undersøgelsen.

Patienterne tilkendegiver at personalet er venligt og imødekommende, samt at de i høj grad er tilfredse med den undersøgelse de modtog.

Selvom klinikken gør sig umage med at skilte, er der stadig nogle patienter, der kan opleve at være i tvivl om de har sat sig i det korrekte venteværelse, ”Det vil vi selvfølgelig arbejde videre med i den kommende tid. Patienterne skal være helt trygge ved at de er kommet til det rette sted og vil blive hentet ind til undersøgelsen.” understreger klinikchef Martin Fabricius. 

Se spørgsmål og svar her